top of page
LINA_03_edited.jpg

Mit faglige ståsted

​

Mit navn er Lina Rask og jeg arbejder 4 dage om ugen som underviser og rusmiddelbehandler ved Center for Forsorg og Behandling. Om fredagen tager jeg imod klienter i egen klinik.

Jeg tilbyder nærværende terapi af eksistentiel karakter og kognitiv adfærdsterapi. Jeg er uddannet neurofeedback træner men har ikke mulighed for at tage klienter ind i øjeblikket.

 

Jeg har igennem de sidste knap 20 år arbejdet med mennesker og været grebet af hvad relationerne kan bidrage med på godt og ondt og aldrig været i tvivl om, at man i mødet mellem mennesker kan støtte den sunde udvikling og heri ligger min drivkraft. Min overbevisning er, at vi som mennesker formes af de relationer vi indgår i, fra vores spæde start i livet og hele vejen igennem. Nogle af de udfordringer vi støder på i livet kan meget vel være et resultat heraf og en måde at hele det på er gennem trygge relationer. Mit mål er derfor at skabe en tryg arena hvor jeg tilbyder en ikke dømmende kontakt, hvad end du er her for et dybere terapeutisk arbejde eller for at neurofeedback træne.

​

Du kan nedenunder læse mere ind i min erhvervserfaring 

  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Instagram

Arbejdserfaring

Billede af Patty Brito

Sygeplejerske 

Jeg blev som færdiguddannet sygeplejerske i 2008. Jeg har siden arbejdet i psykiatrien på sengeafsnit, opsøgende og ambulant. Jeg har arbejdet med hjemløse rusmiddelbrugere på Sundholm og på Mændenes Hjem, hvor jeg var med til at opstarte stofindtagelsesrummene på Vesterbro. Jeg har ydermere arbejdet som misbrugsbehandler i kommunalt regi.

Billede af Robina Weermeijer

Neurofeedback træner

Under mit arbejdsliv har jeg mødt mange skæbner som har været udfordret på forskellig vis og det er min erfaring at ikke alle mennesker er klar til eller interesseret i terapi. Derfor tog jeg neurofeedback træner uddannelsen på EEG institute sommeren 2023.

Uddannelse i neurofeedback - EEG Institute

Det er sidenhen blevet et brugbart værktøj når terapien kommer til kort.

brainstorming

Kognitiv misbrugsbehandler

Jeg tog i 2014 en 1-årig kognitiv misbrugsbehandleruddannelse ved Center for Forsorg og Behandling i Hillerød. Foruden at have brugt uddannelsen som et solidt fundament i mange år, både i psykiatrien og i rusmiddelbehandling er jeg nu vendt tilbage og har overtaget ansvaret for uddannelsen. Jeg har dermed fornøjelsen af at uddanne nye kursister i kognitiv rusmiddelbehandling.

Billede af Jamie Templeton

Mentor

Jeg var i 2015 ansat som mentor i Ishøj kommune udover mit fuldtidsarbejde.
Her fik jeg stor mulighed for at arbejde kreativt med mennesker i ressourceforløb. Den oplevelse bekræftede mig i, at mennesker har behov for at blive mødt som de er samt at oprigtig interesse og nærvær er nogle af de bedste værktøjer i arbejdet med mennesker.

Billede af Priscilla Du Preez 🇨🇦

Psykoterapeut

Jeg blev færdig med min 4-årige psykoterapeut uddannelse i juni 2025. Uddannelsen er taget på:

 Psykoterapeut uddannelse i København | Psykoterapeutisk institut

En terapi uddannelse jeg har brugt kontinuerligt i mit virke som sygeplejerske og rusmiddelbehandler, men som jeg nyder at kunne anvende i min selvstændige praksis.

Billede af NEXT Distro

Skadesreduktion

I mit arbejde med socialt udsatte og stofbrugere har jeg skulle lægge den normative opfattelse af "et godt liv" fra mig. Jeg har i stedet lært at fokusere på livskvalitet og styrke det enkelte menneskes evne til at gøre mindst muligt skade i en svær tid i deres liv. Den erfaring er yderst brugbar i mit nuværende virke, da jeg ikke skal dømme mine klienters vej gennem livet men blot støtte dem i at finde den vej de finder rigtig og undervejs give dem mulighed for at lægge usunde strategier fra sig.

bottom of page